Lektørudtalelse

En intens, velskrevet og uhyggelig roman om de forkvaklede og dødsangste liv, der kan komme ud af en streng religiøs opvækst, forbudt seksualitet og skammen over ikke at være elsket af sine forældre. Den svenske forfatter (født 1965) er kendt fra Bedrag (2004) og Savnet (2002), og hun skriver, så læseren bliver kold om hjertet og flere gange tænker "hvis bare" Monika er 38 år og succesrig cheflæge. Hun martres til stadighed over, at hun som ganske ung måske kunne have forhindret sin broders død. Hun har ingen familie ud over en bitter og iskold mor. At lade en kæreste komme ind på livet af sig, har hun ikke turdet før, men nu har hun forelsket sig for første gang. Maj-Britt er 55 år, invalidepensionist, ondskabsfuld og kæmpefed. Hun har ikke forladt sin lejlighed i tredive år og ser det som sin eneste mission at chikanere de hastigt skiftende hjemmehjælpere. Skæbnen lader Monika og Maj-Britt krydse hinandens veje med fatale følger, men epilogen lader ane, at der trods alt er spirende håb for dem begge. Synsvinklen er skiftevis hos de to kvinder, og gradvis oprulles deres fortvivlede liv med mange smertepunkter. Læserens sympati ligger først hos den ene, så hos den anden, og til sidst håber man bare, at de begge vil klare sig igennem trods alt det forfejlede og delvist selvforskyldte En stærk roman, men den hører hverken til blandt krimierne eller spændingsromanerne