Lektørudtalelse

Forfatter: Bent Birk Kristensen

Forfatteren, som er uddannet journalist, har før beskæftiget sig med Anders Fogh Rasmussen i bogen Magten og æren fra 2003. På baggrund af et omfattende researcharbejde, som har inkluderet mange timers samtale med 180 personer tæt på statsministeren inklusive 3 lange interviews med hovedpersonen selv, graver hun her nogle spadestik dybere og giver et meget personligt portræt mest af personen og ikke så meget politikeren. En udførlig beskrivelse af Anders Fogh Rasmussens opvækst på en bondegård i Jylland med en meget kontrolleret, tavs og perfektionistisk far giver noget af forklaringen på vores statsministers kølige fremtræden, stræbsomme væsen og helt fra ungdomsårene veltilrettelagte politiske karriere. Vi har ikke at gøre med en person, der nyder at slappe af i festligt samvær med gode venner, men som har et mål med alt hvad han foretager sig. En god og velskrevet personlig biografi, som vil appellere til et bredt publikum