Lektørudtalelse

Bjarne Reuters klassiker om den fortravlede far, som henter det forkerte barn i børnehaven og totalt overhører alle barnets protester, er ikke blevet mindre aktuel siden 1982, hvor historien udkom i novellesamlingen Det forkerte barn. Jeg har altid syntes, at det var en modsætningsfyldt historie: på den ene side meget morsom, på den anden side hjerteskærende, for det er da frygteligt sørgeligt, at ingen i familien kan se, at ungen er forkert. Novellen er her gennemillustreret i en vanvittig, grotesk og højtgearet tegneseriestil, som passer godt til tekstens lige så højtgearede tempo. En stil som minder mig om de frække tegneserier visse drenge i min skoleklasse havde mere travlt med at tegne end med at høre efter. Opslagene veksler mellem fortløbende billeder i rammer, billeder over et opslag og kendte tegneserievirkemidler som onomatopoietika og talebobler bruges flittigt. Novellen har altid været et hit ved højtlæsning for større børn, som er ude over den alder, hvor de er afhængige af at blive hentet og har lært at sætte pris på ironi, og jeg vil stadig vurdere målgruppen til børn over 5 år