Lektørudtalelse

Efter ni romaner om kriminalkommisær Kurt Wallander var han ved at være et noget forsuttet bolsje, så det er godt at Mankell nu er slået ind på et nyt spor med en ny hovedperson. Stefan Lindman, betjent i Borås, har fået konstateret kræft, og mens han venter på behandling er han på sygeorlov. Via en avisnotits finder han ud af, at han gamle kollega, Molin, er blevet brutalt myrdet i et afsidesliggende hus i Norrland. Han tager impulsivt afsted for at finde ud af, hvad der er sket, og inden han ser sig om er han et uofficielt medlem af den lille politistyrke, og en besværlig opklaring går i gang. Sagen viser sig at have tråde tilbage til 2. Verdenskrig og gamle og nye nazister, og endnu et bestialsk mord finder sted, inden Lindman, sammen med bl.a Giuseppe Larsson, en munter betjent fra de dybe skove, løser sagen. Nok er handlingen flyttet fra Skånes milde egne til de barske skove nordpå, men den samme melankoliske stemning gennemtrænger bogen, hvor naturen og de små ensomme samfund spiller en stor rolle, men det er som sædvanligt personskildringen, der er suveræn, Mankell forstår virkelig at tegne disse forskellige personer op, så man tror på dem