Lektørudtalelse

"Måske mister man noget fordi man skal have noget endnu bedre". En enkel livsfilosofi som også bliver Thildes i dette 3. og sidste bind om hende, for selvom I vilden sky lægger op til en strålende fremtid, går livet sin skæve gang. Men fint og på den helt rigtige måde, og Clod får med sikker hånd ført sin unikke trilogi i land. Faktisk ender det så lykkeligt som man kunne håbe på trods endnu en tur gennem kærlighedskværnen og en næsten livsslukkende nedtur på sangsiden. For dét, der er med til at skabe tilstanden af det fuldkomne er en blanding af vilje, held, indsigt, og accept af sorgens og fortidens tilstedeværelse. Personerne omkring Thilde bliver hele, finder deres plads i mosaikken om man så må sige, og Thilde selv har taget et kvantesping igennem de tre bøger. Thilde er skildret med et lysende nærvær, hun oplever med en intensitet der giver genlyd, og hendes reaktioner tager direkte livtag med uretfærdighederne og dét, der ikke står til at ændre. Hendes glæder og sorger forplanter sig til læseren og man er med hele vejen, med hud og hår. Det er ikke hver dag man møder en der både kan ramme himlen og helvede på én gang, og det er umuligt at lade være med at ønske, at også en ældre Thilde engang banker på Clods dør