Lektørudtalelse

Forfatter: Lars Damm Jensen

Bogen udgives i serien Dingo klassiker blå og i sværeste version med tre prikker, lix 20. Eftersøgningen af den skibbrudne kaptajn Grant fører hans børn og Lord Edward med følge på en lang og farefuld rejse langs den 37. sydlige breddegrad fra Chiles kyst tværs over Sydamerika, videre til Australien og New Zealand før Grant findes på en rigtig Robinson Crusoe-ø. Denne bearbejdede udgave tager afsæt i Else Schiølers tekst fra 1976 i serien Gads lette klassikere. Bogen gengiver handlingen i store træk, og læseren får alle højdepunkterne med. Teksten er i forholdsvis korte sætninger og skrevet i et læsevenligt fortællende sprog. Den er illustreret med en række akvareltegninger, der støtter teksten. Serien er et godt tilbud til elever i 4.-7. klasse, der ønsker at læse de gode gamle klassikere uden at skulle give sig i kast med min barndoms ultimative klassikerserie, Gyldendals udødelige