Lektørudtalelse

Forfatter: Walther Knudsen

2. bind i den bearbejdede udgave af Aja Dobbo rummer anden halvdel af 1. bind i originaludgaven. Også den bearbejdede udgave fungerer fint som oplæsningsbog fra 5 år. Med Karrebæks illustrationer fremstår historien klarere som fabel, hvor Svend Ottos og senere Thormod Kiddes tegninger forlenede bogen med en air af baggårdsrealisme. Kradser man lidt i overfladen, finder man en gennemført politisk ukorrekt historie om tyranner der spilles ud mod hinanden, men også en fortælling om trofasthed og hjælpsomhed. Aja Dobbo-serien har været et klart oplæsningshit; spørgsmålet er om den nye udgave vil erstatte originaludgaven eller om de kan leve side om side