Lektørudtalelse

Forfatter: Henrik H. Pedersen

Daniel Zimakoff (f.1956) er uddannet bibliotekar og har primært skrevet børne- og ungdomsbøger. Han har senest fået udgivet spændingsromanen Mod bedre vidende, 1998. Zimakoff gør sig desuden i tv-manuskripter, hvilket man også kan se på denne roman. Romanen indeholder mange rappe dialoger og kamera-egnede situationer. Den er delvis dramatisk på en stilfærdig facon, ikke en egentlig spændingsroman, men den indeholder elementer derfra. Hovedpersonen og jeg-fortælleren William (opkaldt efter Shakespeare) er separeret fra sin kone Karen, men de kærester stadig og William overvejer deres forhold mens telefonen ringer. Det er Elisabeth, Williams fars unge kone, der fortæller at faderen Frantz er forsvundet under deres rejse i Kasakhstan. Det bliver så Williams opgave at rejse derud for, sammen med Elisabeth, at eftersøge Frantz. Elisabeth og William lever tæt op ad hinanden et par uger, hvilket fører dem sammen i en undervandsrugby-lignende scene, som minder om "The good old in and out". Skal det herefter være William og Elisabeth eller Karen. Dette er spørgsmålet. Selvom romanen også åbner op for mange andre spørgsmål, som mænd i fyrrene kan stille sig selv, når de nærmer sig midtvejskrisen. Frantz finder de, men det skal ikke røbes hvordan. En fin dansk underholdningsroman, for en bred skare af læsere