Lektørudtalelse

Forfatter: Lotte Lykke Simonsen

Eventyr skrevet så nybegynderlæsere kan være med. Det er eventyret om prinsessen, der skal giftes; mange friere prøver at klare de tre opgaver, der skal løses, før de kan få prinsessen, men ingen af de mange friere klarer det. Så kommer den fattige fyr Peter, og han er så heldig at få hjælp af en gammel kone, og så tager tingene lige pludselig fart... Historien minder i mange aspekter lidt om eventyret Klodshans, om den fattige unge mand, der narrer kongen og prinsessen, og til sidst ender med prinsessen som kone og det halve kongerige! Bogen er illustreret med farvetegninger, der fint supplerer teksten og tilføjer en ekstra dimension. Min eneste anke er skrifttypens størrelse, når man nu laver en letlæsningsbog, hvorfor bruger man så sådan en lille skrift, det gør det sværere at skelne de enkelte bogstaver fra hinanden. Et letlæsningseventyr for de 8-9-årige