Lektørudtalelse

Forfatter: Susanne Thøfner

Forfatteren, som har udgivet en lang række klippebøger, gennemgår denne gang hele alfabetet. Hvert bogstav kan laves som en mobile med de tilhørende figurer, der starter med dette bogstav. Bogen giver også anvisning på fremstilling af mindre bogstaver, der hver især er forsynet med en påklistret figur, og f.eks. kan anvendes til navneskilte. De enkelte modeller beskrives med en ultrakort opskrift, tilhørende skabeloner i fuld størrelse, en lille tegning af den samlede mobile samt helsides farvefotos af bogstaverne med tilhørende enkle vers. Denne glade og farvestrålende bog præsenterer en del af alfabetet på sit grønne omslag. Modellerne er søde, og de tilhørende figurer er lette at identificere og kan også anvendes til applikationer, klip i mosgummi osv. Med lidt voksenhjælp er mange af modellerne forholdsvis enkle at udføre, og bogen henvender sig i lige høj grad til rare voksne, der vil lave sjove abc-mobiler til børn, og til børnene selv, der vil kunne have meget fornøjelse af bogens modeller, når de skal til at begynde at lære alfabetet, også i skolesammenhæng