Lektørudtalelse

Som det andet ud af ialt fire planlagte bind af Fernando Pessoas poesi foreligger her de samlede digte af Alberto Caeiro - én af de heteronymer, eller forfatter-identiteter, som Pessoa splittede sit forfatterskab op i. I forhold til en anden af Pessoas heteronymer, bydigteren og futuristen Alvaro de Campos, (Stik modsat af hvad som helst, 1998), er den landlige naturdigter Caeiro tilsyneladende en diamentral modsætning. Men også kun tilsyneladende! Byen er skiftet ud med naturen, men disse landlig-bukoliske digte er ikke mindre radikale i deres opgør med den traditionelle naturpoesis idealisme og metafysik. "Jeg har ingen filosofi: jeg har sanser..." fremgår det et sted i digtsuiten "Fårehyrden", og i tekst efter tekst føres opgøret igennem med den forestilling at der bag tingenes ydre fremtrædelsesformer findes en inderste kerne eller idé. For Pessoa/Caeiro er der ikke andet end naturen i dens konkrete, sansede former. "Den indre mening tingene har/ Er at de ikke har nogen indre mening", og i overensstemmelse hermed bliver poesien selv et stykke natur. Denne og de tidligere Pessoa-udgivelser tegner til at blive milepæle i disse års oversatte lyrik, hvor et centralt modernistisk forfatterskab omsider træder frem i fuld skikkelse