Lektørudtalelse

Forfatter: Susanna Christensen

Man får luft under vingerne af denne inspirerende bog om små privatfly i Danmark. Bogen handler om mindre en-motorede propelfly i Danmark. Ialt præsenteres 48 typer. Flyene i bogen kan opdeles i tre grupper: Veteranfly, nyere privatfly samt hjemmebyggerfly. En broget samling; fra de amerikanske Cessna og Piper til gamle danske KZ-typer. Efter indledende afsnit om privatfly, flyparken, hjemmebyggere og en læsevejledning til bogens tekniske data følger præsentation af ét fly pr. side. Her er et farvefoto pr. side, og en kort kompakt tekst beskriver flytypens særlige kendetegn, ejerskab og hvor mange der flyver i Danmark m.m. Faktabokse er indsat på farvet baggrund skiftevis vandret nederst eller lodret på siden. Heri ses flytypens fulde navn, oprindelse, konstruktion, og diverse flytekniske data. De flotte nærbilleder af danske privat-fly, på jorden, og især i luften over Danmark, er af høj kvalitet, og er med til at give bogen sit særpræg. Jeg selv følte suset og hørte lyden af propeller...Tænk at kunne flyve én af disse maskiner! Især billederne gør indtryk på lægfolk. Bogen er et helstøbt bud på en opslagsbog/bladrebog for både kendere og børn (fra 11-12 år) og voksne i brede kredse. Vi har andre bøger om fly og luftfart i børnebibliotekerne, men ingen som denne