Lektørudtalelse

Stilfærdig og realistisk skildring af en gammel kones allersidste dag på plejehjemmet. Gamle, senile Ane venter på døden; idag skal det være. Hun har levet længe nok nu og har på plejehjemmet haft tid til at gennemleve sit liv i tankerne; hun har forligt sig med de sorger og glæder, som livet som husmandskone aldrig tillod hende tid at dvæle ved. Hun har gemt mange følelser bag en hård skal og været en hård opdrager af især datteren Anja. Tankerne kommer hulter til bulter, men former sig alligevel til et forstandigt hele. Bogen følger tillige Anjas tanker den dag, meddelelsen om moderens død når hende. Et nærværende og meget troværdigt mor-datter portræt, om personligheder der tit tørnede sammen, følelser der forblev uudtalte, men også glæder og lidt skyldfølelse. Bogen bæres af en ægthed i beskrivelsen af den forvirrede gamle kone og hendes vemodige datter, som henvender sig bredt og ikke mindst til en stor målgruppe af gråhårede døtre og deres mødre. Sproget er jævnt og lidt kantet ind imellem, men overskygger ikke bogens budskab om respekt for gamle menneskers forvirrede, men kloge tankevirksomhed. Ane og Anjas liv har tidl. været emnet for bogen Husmandsfolk (1990), men denne fortsættelse kan udmærket stå alene