Lektørudtalelse

Forfatter: Inger Aarup-Kristensen

Turen udkommer i Dingo-seriens nye kategori kaldet Lille Dingo, hvilket viser, at teksten egner sig til selvlæsning i 1. klasse og er endnu lettere at læse end de kendte grønne Dingo-bøger. De 7-8 årige selvlæsere vil helt sikkert også læse sig igennem hele bogen, da den er så tilpas spændende, at de bliver nødt til at få slutningen med. Bo og Kamma skal rejse alene med toget. Bo går på opdagelse, og da de skal af toget, kan Kamma ikke finde ham... Per Tønnes Nielsens farveillustrationer passer fint til teksten, og de er udvalgt og placeret sådan, at de er en stor hjælp ved læsningen. Det mærkes tydeligt, at forfatteren har stor erfaring med at lave letlæsningsbøger og derfor mestrer kunsten at fortælle en vedkommende historie med et lix-tal, der er helt nede på 6