Lektørudtalelse

Forfatter: Knud Madsen

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

Arne Falk-Rønne har gennem årene besøgt de forskellige øgrupper og større øer i Stillehavet. Rejseindtryk og supplerende oplysninger om disse øer - undtagen Australien - er blevet samlet i denne bog, hvoraf meget tidligere er blevet offentliggjort. Det skal straks siges, at bogen er én af forfatterens bedste, selv om man mange gange synes, at han er for ordrig. Hans mange gode oplysninger og tit levende fortællemåde må fremhæves. Hvem ville nogen sinde sluge så mange oplysninger om netop disse øgrupper, hvis ikke de blev givet på denne måde? Jeg tror, at bogen vil blive én af hans mest læste, ikke mindst fordi forfatteren gør meget ud af de populære emner som: Hawaii, Mytteriet på Bounty, Gauguin m. v. Et fyldigt register gør det let at finde ind til disse emner. Bogen er forsynet med litteraturhenvisninger