Lektørudtalelse

Min barndoms lyserøde Puk-bøger er nu udstyret med en lidt anden omslagsillustration af Charlotte Clante, men er ellers sig selv forbløffende lig. En mandlig vikar på Puks kostskole opførersig som en lille diktator og får selvfølgelig straks flere af eleverne på nakken. Den forstående og snedige Puk finder frem til baggrunden for mandens menneskefjendskhed, og da læreren megetbelejligt får lejlighed til at udøve en heltedåd, vender stemningen, og der anes endda bryllupsklokker i nær fremtid. Handling såvel som sprog hæver sig ikke over det banale. Personerne erstereotype, kostskolemoralen den gode gamle, hvor man ikke sladrer om hinanden, ikke engang om korporlig afstraffelse, elevernes omgangstone er noget opstyltet til tider og isprængt antikveretslang, intrigen er uoverbe-visende. Sigter udelukkende på et pigepublikum fra ca. 11 år