Lektørudtalelse

Forfatter: Walther Knudsen

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

Bogen lægger meget dramatisk ud med skildringen af en kamp mellem to øgler, og når læseren således er indfanget, går forfatteren over til at fortælle om det første dinosaurfund i 1822 ogforskningens videre forløb. Siden fortælles der løst og fast om dinosaurernes placering i jordens og dyreverdenens udviklingshistorie, og en lang række dinosaurer præsenteres i 'familiealbummet'.Til slut det obligatoriske kapitel om dinosaurernes mystiske forsvinden. Den ret fyldige litteraturliste har dog ikke den øvrige dinosaurlitteratur fra 89 med. Illustrationerne er sort-hvide fotosog pennetegninger af varierende stil og kvalitet. Faktisk er det en meget læsværdig lille introduktion til emnet, men det virker lidt søgt at udgive den i serien Mysteriet om; det medfører atforfatteren af og til føler sig forpligtet til at kalde et eller andet mystisk. Hvis man har lyst til det kan man jo kalde alt for mystisk. Denne indvending vil næppe anfægte mange i bogensmålgruppe, hvor den vil glide indsom underholdende læsning, hvor spænding og fascination vægtes højere end nyttevirkning. Og som underholdende og måske igangsættende faglitteratur vil den kunnefinde læsere fra 12 år