Lektørudtalelse

Forfatter: Walther Knudsen

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

Roman om den irske 'klan-dronning', Granuaile (Grace) O'Malley, angiveligt en autentisk person på Elisabeth I's tid. I rammefortællingen gør den gamle Grace, drengen Sean til sin 'litteræreeksekutor'; i fiktionen er det altså en samtidig, der fortæller, uden at dette egentlig virker overbevisende eller nødvendigt. Grace er datter og eneste barn af en i det ydre aktiv og imponerendehøvding og handelsmand, hvis kone er en ren tudesøster. Grace drages mod faderens verden og får i en række lykkelige år lov til at leve som en søn. Hun tvinges dog ind i et ægteskab med en mand,som hun til slut overtrumfer også i krigshåndværket. Fortællingens styrke er, at forfatteren ikke prøver at gøre sin hovedperson moderne, hun tænker og handler som et renæssancemenneske, foretagerblodhævn og indgår et taktisk ægteskab med en høvding, som hun straks forråder. Ud fra den angivelige fortællers alder kunne man tro, at dette var en børnebog, men den har ikke specielt bud tilbørn, selv om denlæseteknisk ikke vil volde problemer. Temaer og problemer er klart skildret i en voksen synsvinkel, så bogen vil kunne anvendes både i ungdoms- og voksenafdeling. Ikke en storroman, men en stedvis spændende fortælling om en tid og et land, som vi sjældent har lejlighed til at læse om på dansk