Lektørudtalelse

Så kom det 3. bind i serien om robotten Matilda. Robottens ejer, pigen Sam har udlånt den til museet, hvor man er interesseret i den p.g.a. dens indhold af et kostbart metal. Men Matildabliver naturligvis ikke på museet, så blev der ingen historie. En professor 'låner' Matilda for at bruge den i et eksperiment med en tidsrejse. Sam og hendes to venner bliver naturligvisinvolveret, og de rejser både tilbage til stenalderen og til en karnevalsdag i vor tid, hvor de er lige ved at gribe ind i historien. Men alle tre plus robot kommer hele tilbage, professorenselektroniske maskinpark brænder, og han indser, at det er galt at eksperimentere med mennesker. Endnu en gang har Newth over den samme ide kogt en ligegyldig fremtids-røverhistorie og garneret denmed intetsigende moralsk/etiske betragtninger. Spændingen og humoren bliver kvalt af den eksalterede nærmest hysteriske fortællestil. De tre børn taler ikke sammen, de hyler, fnyser, hviner,jamrer, hvæser og snerrer, mens de hopper opi luften og slår ud med arme og ben til akkompagnement af den gamle robots evindelige SPROING -PLING - PIIP. Der er intet nyt i forhold til de toforegående bind, personer og miljø forbliver ligegyldige klicheer. Glimrende appellerende forside af Jon Ranheimsæter. Forde9-12-årige