Lektørudtalelse

Forfatter: Gitta Jürgensen

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

Hugh og Irena har hver på sin måde problemer i hverdagen. De mødes i en fælles fantasiverden (aftenlandet), hvor der hersker en helt speciel atmosfære, idet solen aldrig står op. I aftenlandetligger Byen på Bjerget, men alt er ikke, som det skal være i denne by. Der hviler en forbandelse over den, ingen kan komme til den, og ingen kan komme fra den. Hugh, der er udvalgt til at befribyen, begiver sig sammen med Irena afsted, og på bjerget ved den flade sten, slår de et dragelignende uhyre ihjel og hæver dermed forbandelsen. Hugh og Irena indser, at de ikke hører til iaftenlandet, og sammen drager de tilbage. De erkender, at man ikke kan bygge sit liv op ved at flygte ind i en fantasiverden, men må leve og fungere i den virkelighed, man står midt i. Bogensbudskab er sympatisk, omend ikke særlig epokegørende og den forekommer ikke helt vellykket. Fantasidelen er den bedste, men koblingen mellem fantasi og virkelighed lykkes ikke rigtig, ligesom detfantastiske element ikke bidragertil en større forståelse af virkeligheden. Bogen er velskrevet, men virker langtrukken. Omslagstegningen er i stærke psykodeliske farver. Fra ca. 13 år. Oversatfra amerikansk