Lektørudtalelse

Forfatter: Birgitte Bornæs

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

Varm og humørfyldt erindringsbog fra de bedre, eller faktiske bedste kredse på Frederiksberg i 30'erne. Forfatteren var nr. 6 af 7 børn i to 'hold' i en jødisk familie i en kæmpestor villa påPlatanvej med god plads til alle. I bogen skildres i en tilsyneladende meget præcis erindring en glad og tryg barndom før det blev moderne at have travlt i en stor familie uden økonomiskeproblemer, men hvor den yngste søster trods alt gik i forhadt omsyet tøj. En stor husholdning med en hær af tjenestefolk til alskens opgaver styret af moder - en »elskelig, dygtig hjemmegeneral«som »lo så dejligt«. En beskyttet barndom fuld af advarende pegefingre, benede tanter og pligt til at lære pli. Barnets naive undren og gradvise udforskning af omverdenens mysterier er glimrendebeskrevet med fin humor og glæde. Bogen vil ikke kun fryde læsere af samme årgang med kendskab til miljøet, men vil være bredt anvendelig som humoristisk, varm og hyggelig morskabslæsning.Forfatteren har tidligere (1976)skrevet en bog om sin immigration til Canada