Lektørudtalelse

Forfatter: Vibeke Munch Kofoed

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

BH's nye bog er en grum fremtidsvision om et Danmark i forfald, præget af angst, afmagt og stærke skel. Arbejdsløse omstrejfere og forladte husdyr udgør en konstant fare for de få velbjærgede,der bor i de øde forstæder. Lars og Kajas forældre, der tilhører sidste gruppe, er fastlåste i kampen om karriere og materielle goder. Børnene, der forsømmes groft, er apatiske og i forfald psykiskog fysisk. Omvæltningen i deres liv indtræder, da de finder en nyfødt pige i en skraldespand og beslutter at tage sig af hende - uden forældrenes vidende. Viktoria, som de døber hende, kræver demtotalt både dag og nat, de er udmattede, men de klarer opgaven og føler, at deres liv har fået et indhold. Især Lars knyttes stærkt til hende. Hans selvtillid styrkes gennem de sejre, han vinder,og følelsen af angst og afmagt aftager, men kun for en tid: Situationen er uholdbar, og de må afgive barnet til et omstrejfende par i nabolaget. Lars og Kaja er tilbage i hverdagen, og det er etåbent spørgsmål, omde formår at kæmpe videre. En stærk og original ekstremrealistisk fortælling, der bygger på tendenser i vor tid, men også pessimistisk og dyster med mange løse ender. Spændendeat læse og velskrevet i et på én gang præcist og intenst sprog. Opl. fra ca. 8 år. Selvl. fra ca. 10 år