Lektørudtalelse

Romanen har som sit udgangspunkt ideen om, at den rødhårede Sarah, der er vokset op som plejebarn hos et gårdmandspar i Jylland, i virkeligheden er Van Goghs oldebarn og hendes mor enstriptease danserinde fra Marseille. Romanens indleder, Lisa, er feriebarn på gården. Sarah er forsvundet, og Lisa rejser til Provence for at finde hende og rede trådene ud. Tanken er sjov nok, menromanen er i sin udformning så kort og skitseagtig, at den har svært ved at fastholde læserens opmærksomhed, og læsningen efterlader et lidt mekanisk indtryk, måske på grund af det meget kontantesynsvinkelskift: Lisa fortæller, Sarah fortæller o.s.v. Der tales meget om den kunstneriske proces, Sarah maler, måske ikke så uventet, 'vilde' billeder, men heller ikke det bliver på nogettidspunkt rigtig spændende som det f. eks. gør det i Eva Figes roman om Monet fra nogle år tilbage med titlen Lyset. Lisbeth Bendixen har som forfatter sin styrke i den realistiskehverdagsfortælling, og hun skriver et smuktdansk, som heller ikke fornægter sig i den her foreliggende roman. Men den fascination, hovedpersonen uden tvivl har vakt hos forfatteren, forplanter sigikke overbevisende til læseren