Lektørudtalelse

Forfatter: Poul G. Thye

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

KNB, der tidligere har udsendt 4 bind erindringer (Styrmænd til orlogs bd. 1-2, Kompasset rundt med marinen og Skud for boven) fortæller i denne bog, på baggrund af sin egen tid som MTB-chef,om den danske marines første motortorpedobåde, der erhvervedes i forbindelse med genopbygningen af den danske flåde efter besættelsen. I tre kapitler fortæller forf. lidt om de norske, engelske ogamerikanske MTB'ers indsats under 2. verdenskrig. - Bogen, der som de tidligere indeholder en del anekdotisk stof, som søfarts- og marinehistorisk interesserede vil vide at goutere, afsluttedes medberetningen om T.59's forlis under en NATO-manøvre i Nordsøen, hvor T.59 med 36 knobs fart kolliderede med en lige så hurtigt gående engelsk MTB. - Bogen er skrevet i et sprog, der uden at væreindforstået bærer præg af forf.'s mangeårige tjeneste som søofficer; i tilgift til det fyldige personregister bringer KNB denne gang en lille ordliste, der dog nok for den helt u-søkyndige erlovlig kortfattet. Bogener uafhængig af de tidligere erindringsbøger og kan, på baggrund af interessen for og den sparsomme litteratur om marinehistorie, anbefales til bred anskaffelse