Lektørudtalelse

Forfatter: Claus Bundgaard

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

Den kendte politiker og fabrikant fortalte i Der er mere mellem himmel ogjord ( 1991 ) om sine oplevelser med og forestillinger om alternativ helbredelse. I nærværende bog beskæftiger hun sigmed det moderne menneskes tabubelagte forhold til døden og forsøger at få svar på det brændende spørgsmål, om der er et liv efter. Hertil konsulterer hun en række personer, der enten på skrifteller i samtale med forfatteren videregiver deres tro og erfaringer omkring fænomenet. Mange af dem er clairvoyante, andre har haft nær-død-oplevelser, og atter andre forholder sig mere teoretisktil emnet. Det er altså fortrinsvis folk med en mystisk/religiøs overbevisning, der har ordet, men med sin velkendte blanding af skepsis og nysgerrighed genfortæller og gennemdiskuterer Andreasendisse holdninger på en velovervejet og nænsom facon, som advokerer de tanker og følelser de fleste danskere har omkring døden. Stærkt står de mange smukke og bevægende vidnesbyrd, og da forfatterenender med at svare jatil titlens spørgsmål, lægger hun samtidig op til et anderledes optimistisk syn på døden og dødsprocessen, som hun mener kan kvalificeres og forberedes meget bedre, endtilfældet er i dag