Lektørudtalelse

Forfatter: Mette Balle Christensen

Kort om bogen

En lille astronaut rejser til Mars for at undersøge, om der er liv på planeten. Han medbringer en æske med muffins, som en gave til dem, han møder. Men er der mon nogen at dele kagerne med? Billedbog for 3-6-årige

Beskrivelse

Den lille astronaut er sikker på, at der er liv på Mars. Derfor tager han den lange rejse fra Jorden til Mars. Han medbringer en lille æske med muffins, som han vil dele med dem, han møder. Han leder længe, men uden held. Til sidst finder han en lille blomst. Der er altså liv på Mars, men ikke på den måde, som han troede. Men måske opdager han ikke alt?

Vurdering

En fin, lille billedbog for de mindste. Illustrationerne er enkle og fortæller en lidt anden historie end den, astronauten oplever. Historien har en sjov og overraskende slutning

Andre bøger om samme emne

Om samme emne findes fx En alien banker på og Oscar og Olivia på rumeventyr