Lektørudtalelse

Forfatter: Henrik Munch Jørgensen

Kort om bogen

Mammutten er et af de mange fascinerende fortidsdyr, som vi ved en masse om uden nogensinde at have set det i levende live. Denne letlæste fagbog fortæller 9-11-årige om mammutten og den tid, den levede i

Beskrivelse

Bogen er en del af serien "Fakta. 3", som er en nydesignet videreførelse af serien "Jeg læser". De enkelte emner præsenteres over et opslag på to sider, hvor grundteksten suppleres med diverse tegninger, fotos, faktabokse og kortmaterialer. Lix er på 20, teksten er sat i overskuelige afsnit og med cirka 10-15 linjer i alt pr opslag. Bogen formidler forskellig fakta om mammutten og fortæller yderligere om palæontologi, handel med mammut-tænder samt forsøg med at genskabe mammutten i levende live

Vurdering

Det er en både interessant og lærerig udgivelse med mange spændende facts. Bogen er meget velegnet til både emneopgaver og faglige læsekurser i grundskolen, hvortil der findes elevopgaver på nettet

Andre bøger om samme emne

Man kan læse mere om mammutter og andre fortidsdyr i bøger som Jordens uddøde dyr, Danske fortidsdyr og Fortidsdyr