Lektørudtalelse

Forfatter: Maria Guldager Rasmussen

Kort om bogen

23-årige Katrina forelsker sig i Markus, og med i kølvandet på deres parforhold følger et massivt stofmisbrug, hardcore og eksperimenterende sex, vold og jalousi. Katrina er psykisk sårbar, og nedturen er uundgåelig. En barsk læseoplevelse for læsere af ny, dansk litteratur

Beskrivelse

Katrina kan ikke mærke sin krop. Hun har tidligere lidt af en spiseforstyrrelse og balancerer lige på grænsen af en psykose. Hun forelsker sig i Markus og indleder et både kærlighedsfyldt, men også voldeligt og destruktivt, forhold. Sammen med Markus' ven Sebastian tager parret stoffer i lange baner, mens de, sammen med Sebastian, eksperimenterer med voldsom s/m-sex. Ofte på opfordring fra Katrina selv, som endelig kan mærke sin krop, når den udsættes for mændenes eksperimenter. Bogen er en selvstændig efterfølger til debutromanen Der er altid nogen at befri

Vurdering

Romanen er yderst velskrevet, lige dele nøgtern og poetisk, og meget barsk. De ekstreme sex-scener vil kunne tage pusten fra mange, men det er værd at huske på, at Katrina har et nærmest fysisk behov for at lade sig påføre smerte. Hendes indre smerte dulmes af den ydre og af de enorme mængder af coke, der indtages. Det er afhængighed på flere planer

Andre bøger om samme emne

De voldsomme sex-eskapader og det massive kropslige fokus kan sammenlignes med Niels Henning Falk Jensbys Techno, Hallerne af Josefine Klougart og Bjørn Rasmussens forfatterskabDer er altid nogen at befri