Lektørudtalelse

Forfatter: Stine Veisegaard

Kort om bogen

Hvis man får fingrene i den magiske diamant, kan den opfylde ens højeste ønske. Følg Kaptajn Sabeltand, drengen Pinky og pigen Veronica med kurs mod Maga Kahns ø i en hæsblæsende jagt for at få fingrene i diamanten. Billedbog for 5-7-årige

Beskrivelse

Billedbog med billeder fra filmatiseringen om Kaptajn Sabeltand. Historierne om Kaptajn Sabeltand og drengen Pinky kendes fra en række billedbøger, fx Kaptajn Sabeltand og Pinky og "Den Sorte Dame", ligesom Kaptajn Sabeltand er lavet som computerspil, fx Kaptajn Sabeltand og ildprøverne, og tegnefilm til de mindste - Kaptajn Sabeltand. Bogen her er lavet på baggrund af en ny animeret filmatisering af samme titel. Her møder man også kaptajn Sabeltand og drengen Pinky, som i denne fortælling tager på eventyr med pigen Veronica i jagten på en magisk diamant. De må kæmpe mod den onde fyrst Maga Kahn og får en ny ven, da de møder den lille Marco

Vurdering

Flot bog om kaptajn Sabeltand, som børn måske allerede kender fra de øvrige bøger. Både drenge og piger vil helt sikkert tage bogen til sig, når de har set den animerede film, idet illustrationerne i denne bog er baseret på filmen

Andre bøger om samme emne

Der findes flere billedbøger om pirater, fx Kaptajn Krudt. Tidligere bøger med Kaptajn Sabeltand havde illustrationer tegnet af Egil Nyhus, fx Kaptajn Sabeltand og heksegryden