Lektørudtalelse

Forfatter: Carsten Güllich-Nørby

Kort om bogen

Gode råd og tips til hestefolk, på alle niveauer, i at håndtere heste sikkert, i stalden, ude på folden og i sadlen

Beskrivelse

"Selvom vores heste er godt opdraget og føler sig trygge i vante omgivelser, er de inderst inde kæmpestore flugtdyr, der reagerer voldsomt, hvis de bliver forskrækkede". Sådan skriver den danske dressurrytter, og OL-deltager, Cathrine Dufour bl.a. i sit forord. Og det at en ellers rolig hest kan reagerer voldsomt ved synet af en uskyldig plasticpose eller en ræv i det fjerne, er noget jeg tror alle hestefolk har oplevet. Denne guide i sikker menneskelig håndtering af de store, utroligt stærke, og fantastiske heste, er i 13 tematiske kapitler. Her er overskrifter som: "Ridesikkerhed", "Heste på fold", "Heste på stald", "Træning af heste", "Ridning i terræn" og "Trailerkørsel med heste". Alle kapitler med gode råd, instruktioner, info-bokse og illustrationer. Under overskriften "Hestens adfærd i forbindelse med sikkerhed" skriver forfatteren fx om dominans og lederskab i arbejdet med heste: "Din hest skal lære, at det er dig, der bestemmer over den, når den er sammen med dig." Jan Ladewig er pensioneret dyrlæge og mangeårig aktiv rytter

Vurdering

Fremragende og instruktiv håndbog om sikkerhed for heste og ryttere. Jeg læser både stor respekt for og ditto kærlighed til heste i bogens tekst

Andre bøger om samme emne

Samme forfatter har skrevet Ridesikkerhed. Sikker håndtering fx også i Tilbage i sadlen