Filmvurdering

Forfatter: Jacob Holm Krogsøe

Kort om filmen

På en britisk kostskole for drenge kæmper den splejsede og nørdede Amberson for at passe ind. Han bliver forelsket i en pige, men pigen er vild med en af de andre drenge på skolen. Kærlighedskomedie til unge fra 13 år. Perfekt til teenagere, da den handler om den svære kærlighed og det at passe ind, når man ikke er som de andre

Beskrivelse

Amberson er en splejset nørd med briller. På kostskolen han går på bliver han konstant trynet. En ny fransklærer, der faktisk er franskmand, får job på skolen og han har sin datter med. Amberson bliver forelsket i hende men hun er pjattet med en af de andre elever på skolen. Amberson ender med at hjælpe den anden knægt med at score pigen, for Amberson er en sand poet. Men hvad sker der da pigen finder ud af det? Og vil den anden dreng lade Amberson komme til? Nyfortolkning af den klassiske fortælling om Cyrano de Bergerac

Vurdering

Sød, frisk og opfindsom lille romantisk komedie om at finde sig selv, om at være anderledes og spækket med følelser. Den klassiske fortælling om den kejtede nørd der hjælper en anden med at gøre tilnærmelser til den pige han selv er forelsket i. Kostskolemiljøet er godt realiseret og alle skuespillerne gør det fornemt

Andre film om samme emne

Man finder den samme kejtethed og kærlighed i den glimrende og oversete Wes Anderson-film "Rushmore" og i den mere alvorlige ende af kostskolefilmene, finder man mesterværker som Ondskab og Døde poeters klub