Lektørudtalelse

Forfatter: Kirstine Louise Grøngaard

Kort om bogen

Hvad serverer man for gæster, som både er nemt at tilberede og nemt at dele. Få ideerne her. For både øvede og nybegyndere i et køkken

Beskrivelse

Opskrifterne og ideen til bogen fik Mette Ebert og Pernille Buhl ved at færdes på den mangfoldige madscene, der er i Aarhus. Deres mål med opskrifterne er at lave lækre retter som du kan servere for gæster og retter som er nemme at dele. Bogens opskrifter er opdelt i fire forskellige temaer; tapas, pizza, vegansk og nordisk, alle med det til fælles, at det er mad der samler dig og dine gæster. Til de fire temaer knytter sig fire lokationer i Aarhus nemlig VinDanmark, Vor Frue Kirke, Dome of Visions og Godsbanen (Den Rå Hal). Hvert af de fire afsnit indeholder forslag til forret, hovedret og dessert og indledes med en lille anekdote om inspirationen fra Aarhus og afsluttes med vinanbefalinger. Hver opskrift har angivelse af ingredienser, fremgangsmåde samt antal portioner og er suppleret af helsides fotos. Pernille Buhl har tidligere udgivet Hverdagsmad med hamp - det nye superfood

Vurdering

En flot kogebog som er skabt af to kvinder med passion for mad og samvær. Bogen har et lækkert layout og retterne ser enkle og smagfulde ud. Den er brugervenlig med register og hver opskrift fylder maks 1 side

Andre bøger om samme emne

 Fri indeholder også både tapas og vegansk mad. Pizza & pasta indeholder ligeledes opskrifter på nordisk mad samt pizzaopskrifter