Lektørudtalelse

Forfatter: Line Dalbro Schaumann

Kort om bogen

Iris' hund, Alfie er død, og det gør hende meget ked af det. Heldigvis finder Alfie en måde at gøre hende glad igen. Billedbog for 3-6-årige

Beskrivelse

Iris har sagt farvel til sin hund, Alfie, og hun er meget ked af det. Heldigvis har Alfie det godt i hundehimlen og det viser han Iris ved at skrive breve til hende om alt det, han oplever. Alfie skriver, at der er tonsvis af parker, godbidder og andre legekammerater. Heldigvis er der ingen katte og han behøver ikke gå i bad, for der er ingen hundefrisører. Alfie leger hele tiden - alene eller med de andre hunde. Det er virkelig skønt. Han skriver også, at han har gemt lidt hundehår til Iris bag sofaen, som Iris sætter i en fin halskæde, så hun altid vil huske ham

Vurdering

En rigtig fin historie om sorgen ved at miste et kæledyr, men samtidig fortæller den også at man aldrig vil glemme dem. Illustrationerne er enkle, farverige og passer rigtig godt til historien. Både store og små børn, der har haft et kæledyr, vil kunne sætte sig ind i hvordan Iris har det

Andre bøger om samme emne

 Hvor er Pløf? handler om en pige, der mister sit legetøj på stranden og søger efter det. Den lange vandring handler om en dreng, der lammes af sorg, da hans hund dør, og om en pige der kan redde ham