Filmvurdering

Forfatter: Joan Bak

Kort om filmen

Fantastisk skarp og humoristisk klimafilm, som rammer plet. Anbefales til alle der følger med i klimadebatten, såvel som alle der vil underholdes og se en charmerende og modig film. På trods af filmens tunge emne, er det en feel-good film. Kan ses fra 11 år

Beskrivelse

Halla er en islandsk kvinde midt i livet. Hun er single, barnløs, korleder, og i fritiden saboterer hun den lokale aluminiumsfabrik i klimaets navn. Hun bevæbner sig med bue og pil, vinkelsliber og sprængstof. Myndighederne er hele tiden lige i hælene på hende, og efterhånden som jagten på hende optrappes, må hun gå mere og mere kreativt til værks, for at skjule sig for de varmesøgende droner ude på de islandske vidder. Hun har en medsammensvoren i regeringen, som kan holde hende orienteret om regeringens næste træk. Samtidig passer hun sit liv som korleder, og ingen aner selvfølgelig uråd med sådan en pæn og nydelig dame. Hallas klimakamp ændrer sig dog, da hun 4 år efter ansøgningen, bliver tilbudt at adoptere en lille pige. Hvad gør hun nu?

Vurdering

Fantastisk, charmerende, underholdende, skarp og spændende film. Hovedrollen spilles perfekt af Halldóra Geirharðsdóttir. Anbefales meget varmt

Andre film om samme emne

Filmen er meget islandsk, og kan tildels sammenlignes med instruktørens Om heste og mænd. Ellers kender denne anmelder ikke til andre spillefilm, der har fokus på klimaet