Lektørudtalelse

Forfatter: Therese Bjerre Ekman

Kort om bogen

Stor sangbog med tekst og billeder til 16 af de mest kendte julesange. Fra 3 år sammen med en voksen

Beskrivelse

Gennemillustreret papbog med et udvalg af de traditionelle og nyere jule- og vintersange, der bliver sunget mest rundt omkring, som fx: "Sikken voldsom trængsel og alarm", "Nu' det jul igen", "Glade jul", "Lille Messias", "Spurven sidder stum bag kvist", "Nu bæres lyset frem" og "På loftet sidder nissen". På forsiden er der en tegning af et snelandskab med mennesker og dyr, bl.a. et rensdyr med sweater og vanter på, der kører på kælk og har julepynt i geviret

Vurdering

Det er en stor (31 cm), flot og indbydende bog, med gennemarbejdede, detaljerede, humoristiske og hyggelige illustrationer, der oser af gammeldags jule- og vinterstemning. Billederne vil også tiltale helt små børn

Andre bøger om samme emne

Bogen minder meget om andre store papbøger med julesange, fx Åh abe! - højt fra træets grønne top og Nu' det jul igen - og andre kendte julesange