Lektørudtalelse

Forfatter: Dorthe Marlene Jørgensen

Kort om bogen

Unik samling af 20 lækre strikke- og hækleopskrifter på klude fra strikkere og hæklere over hele landet. For dem der elsker at strikke og hækle

Beskrivelse

Der indledes med et forord, hvor baggrunden for bogen beskrives. Derefter følger en introduktion til brugen af bogen. Næste kapitel hedder "Det bæredygtige alternativ" og forklarer, hvorfor hjemmelavede klude på flere fronter er et bedre alternativ end dem vi køber, samt hvilket garn, der er bedst i denne sammenhæng. Herefter fortælles om det bedste garn, når man skal fremstille klude, samt hvordan man laver stropper og opslagning. Herefter følger først opskrifterne på de strikkede klude og dernæst de hæklede. Til slut er der også en sy-opskrift på en strikketaske

Vurdering

En rigtig lækker bog med flotte og inspirerende billeder. Opskrifterne er overskuelige og letforståelige

Andre bøger om samme emne

Der er udgivet mange kludestrikkebøger, blandt andet Kludekræmmeren fortsætter