Lektørudtalelse

Forfatter: Martin W Hansen

Kort om bogen

Nofret og hendes søster samles under en bådtur op af pirater. Søstrene skilles og Nofret føres til Byblos, hvor hun skal sælges som slave. For dem der har læst den klassiske serie om Nofret og som kan lide historiske tegneserier

Beskrivelse

Forfatteren genbesøger sin ikoniske serie som hun første gang fik udgivet i 1986, for at fortælle Nofrets oprindelseshistorie. Her fortælles for første gang om Nofrets rejse fra hun bliver solgt som slave i Byblos, til hun ender som haremskvinde i Babylon. Albummet er i stift bind, og indeholder et afsluttende kapitel med skitsetegninger, lidt historisk baggrund for mange af begivenhederne i albummet, samt en forfatterbiografi

Vurdering

Der er ingen tvivl om, at Sussi Bech er en fantastisk illustrator, og det er en fornøjelse at opleve Nofrets oprindelseshistorie i samme høje kvalitet som de nye genudgivelser af de klassiske albums. Fans af serien vil være begejstrede her

Andre bøger om samme emne

Af historiske tegneserier kan også Jacques Martins Den gyldne sfinks og Isabelle Dethans Khaemuaset anbefales