Lektørudtalelse

Forfatter: Lars Ovesen

Kort om bogen

Går du med en lille gourmetkok i maven? Så kan det være du lige skal tage et nærmere kig på denne kogebog. Her finder du en lang række opskrifter på gourmetmad der kan tilberedes hjemme i privaten. For dig der elsker god mad og/eller blot savner noget ny inspiration

Beskrivelse

Bogen indledes med at forfatteren, Jan Jensen, fortæller om sin vej til køkkenet og om hans baggrund for at skrive bogen. Herefter følger en lille ordbog samt et par ord om saucer og legeringer, og basale tilberedningsmetoder. Opskrifterne er opdelt i emner som; Kød og fjerkræ, fisk og skaldyr eller grønsager. Bogen afsluttes med et dessertkapitel samt et register

Vurdering

På trods af, at mange af opskrifterne i denne kogebog både lyder og ser fancy ud, så er de faktisk ret nemme at gennemføre, så sværhedsgraden er der ikke noget problem med. Der kræves heller ikke specielle køkkenmaskiner og ingredienserne der benyttes er nogle der kan erhverves i ethvert velassorteret supermarked. En kogebog der er lige-til-at-gå-til og som indeholder nogle lækre opskrifter

Andre bøger om samme emne

For yderligere litteratur af samme kaliber se fx Ja tak! eller Wassim - Frederikshøj