Lektørudtalelse

Forfatter: Martin Minka Jensen

Kort om bogen

Fælles digtsamling af Madame Nielsen og Suzanne Brøgger. På hver sin vis repræsenterer de en særlig stemme i dansk litteratur om identitet. Der kredses om temaer såsom kvindelighed, konsum og krig. For læsere af lyrik og poesi

Beskrivelse

Denne digtsamling kredser blandt andet om kvindelighed, identitet, vores forbrugssamfund og krig. Som fx i digtet "DET ER NÆSTEN SOM EN BLUES", hvor første vers lyder "Jeg så at folk de sultede, der var voldtægt, der var krig. Jeg så, at byer brændte, jeg kunne høre menneskers skrig. Deres øjne ku jeg ikke holde ud at kigge på, så jeg stirred ned i stedet på min storetå. Det er sørgeligt, jeg er en lus, det er næsten som en blues." Der er dog også muntre digte som fx "MIN KAT KAN". Rummer supplerende vignetter af Ferdinand Ahm Krag

Vurdering

Fine og dybsindige digte. De to forfattere formår at skrive rammende digte uden voldsom ornamentering af ord. Dertil er deres fortsatte livtag med emner som identitet og kvindelighed af stadig vedkommende relevans. Endvidere er samlingens rimdigte lidt aparte i formen i forhold til de øvrige. De ledsagende vignetter af Ferdinand Ahm Krag er holdt i en varm streg, hvilken akkompagnerer digtenes stil passende

Andre bøger om samme emne

Den unge digte Tine Paludans debut Skyskraber er et nyt bud på poesi om kvindelighed og identitet