Lektørudtalelse

Forfatter: Torben Bråe Olesen

Kort om bogen

En billedbog om kammeraterne Kasper og Sofie der spiller teater sammen med resten af børnene i børnehaven.og de spillere videre derhjemme med deres forældre og søskende. For 4-6-årige

Beskrivelse

Kasper, Sofie og børnene i børnehaven er i teatret et sted i byen. Bagefter har de allesammen lyst til at spille teater og lege videre med den forestilling de har set, "Fyrtøjet" af H.C.Andersen. Tilbage i børnehaven fortæller Randi, pædagogen, om rollelister og de forskellige andre der arbejder på et teaterstykke. Da de kommer hjem leger Kasper og Sofie videre med Fyrtøjet, og de vender op og ned på historien og de klæder sig ud. De prøver forskellige ting på scenen og både storesøster Sissel, Kaspers forældre og Sofies mor er til sidst med til at lege teater. Selv da de sidder ved bordet og skal spise bliver der spillet teater med saltbøssen og peberdamen, knive og gafler

Vurdering

En meget anvendelig billedbog om teater som medie. Et godt sted at begynde samtalen om teater som medie og leg med børn, som selvfølgelig også vil nyde den hyggelige historie om Kasper, Sofie og deres familier

Andre bøger om samme emne

Bogen er mere omfattende end mange af de øvrige bøger på 28-36 sider, som fx Kasper og Sofie får en cykel - denne er på 64 sider. Der findes et par bøger om teater og musical for de mindste; Barbapapas teater og Med Malle til musical. For børn på 4-6 år er der Monicas oprør i køkkenhaveklubben