Filmvurdering

Forfatter: Ricki Elsgaard

Kort om filmen

I gamle dage var Frank Pierce en legende i gangsterkredse pga. sit voldsomme temperament. Nu lever han et stille forstadsliv med sin hustru. Da en vennetjeneste går galt tvinges Frank til at finde det gamle temperament frem igen

Beskrivelse

I sine unge dage var Frank Pierce kriminel og berygtet for sit ekstremt voldelige temperament. Nu har han lagt den del af sit liv på hylden og lever et stille og roligt liv med sin elskede hustru. En dag beder en gammel ven ham om en tjeneste, men alt går galt og Franks hustru bliver kidnappet. Pludseligt er rolige Frank igen blevet til den nådesløse Bad Frank

Vurdering

Det er en hele vejen igennem klichefyldt thriller lavet på et meget lavt budget og med b-skuespillere i alle rollerne. Historien, der er set mange gange før, er forudsigelig, og filmen udkom da også direkte på dvd herhjemme

Andre film om samme emne

Film hvor intrigen handler om en hårdtslående mand som får kidnappet eller myrdet hele, eller dele, af sin familie findes i hobetal og er ofte meget populære bl.a. fordi hævnmotivet er let at identificere sig med som tilskuer. Bl.a. ses dette i de efterhånden udtyndede, men i starten uhyre succesfulde Liam Neeson hævnfilm der startede med Taken