Lektørudtalelse

Forfatter: Julie Arndrup

Kort om bogen

Sød og hyggelig billedbog om tvillingerne Louis ́og Livas juleforberedelser. Velegnet til højtlæsning fra ca. 3 år og op

Beskrivelse

Liva og Louis gør klar til juleaften sammen med deres mor og far. Der skal fældes træ, kigges på snevejr, pyntes træ, bages peberkager og mange andre hyggelige forberedelser, inden farmor og farfar kommer til middag. Så er der også gaver og tvillingerne er enige om, at juleaften er den bedste aften på hele året. Bogen er gennemillustreret i farver af forfatteren

Vurdering

En enkel og dejlig historie om en familie der gør klar til at fejre jul. Illustrationerne er varme og søde og understreger den hyggelige stemning virkelig fint

Andre bøger om samme emne

Vi kender Liva og Louis fra Liva og Louis holder halloween. En anden bog om forberedelser til juleaften kunne fx være Lille Mus holder jul