Lektørudtalelse

Forfatter: Henriette Camilla Jensen

Kort om bogen

Fagbog med fakta om onlinespillet Fortnite og vejledning til at få Victory Royale. Få hjælp til taktik, teknik og gode tips. Fra spillere fra 9 år

Beskrivelse

Fortnite Battle Royal er et gratis onlinespil, som udkom i september 2017. Efter to uger var der 2 mio. spillere. Bogen guider spillere til at få Victory Royale, som betyder at vinde en runde. Efter intro-afsnit med forskellige fakta, tal, tips om tegn og sprog i spillet, kommer fem faktuelle afsnit med information om våben, byggeri, kamp, terræn og transportmidler. Derefter et afsnit om Fortnite Creative, hvor spillere kan bygge egne øer. Til sidst et afsnit med præsentation af stjernespillere - dygtige gamere kendt fra YouTube og Twitch. Afslutning med fjollerier, quiz og "alt om"-afsnit med mulighed for selv at skrive i bogen. Alle kapitler er sat op med overskrift, små afsnit med fakta-oplysninger og billeder fra spillet. Der er fakta-bokse med gul baggrund og tydeligt udråbstegn, som står imellem tekst-afsnit og som giver ekstra informationer og tips

Vurdering

Spændende bog med mange informationer generelt om spillet. God bog til alle som vil vide noget om Fortnite og samtidig mange taktiske tips og råd til spillere. Med de flotte billeder fra spillet, kan bogen også bruges som bladrebog for yngre spillere, som måske finder teksten lidt svær

Andre bøger om samme emne

Begyndere kan starte med Sådan spiller du Fortnite, mens øvede kan lære mere i Fortnite som er en grundig guide