Lektørudtalelse

Forfatter: Dorthe Grønbæk

Kort om bogen

Valdemar er blevet en stor ulv nu, og han kan godt gå alene gennem skoven for at besøge sin farfar. Billedbog for 3-5-årige

Beskrivelse

Ulven Valdemar skal besøge sin farfar, og turen hjem til ham går gennem den store skov. Far siger, han skal gå den lige vej, for farfar venter på kurven, som er fuld af varme koteletter. Lillesøster Line vil gerne med, men hun er for lille. På sin tur får Valdemar lyst til at plukke blomster til farfar, og han glemmer alt hvad far har sagt. Inde i skoven møder han jægeren. Dette er tredje billedbog om Valdemar, hvor den første var Valdemars sutter. Forfatter og illustrator, Maria Jönsson, har også udgivet bøgerne om "Spyfluen Astrid" og illustreret andre børnebøger

Vurdering

Charmerende historie om Valdemar. Skønne illustrationer i dejlige varme farver. Det er underholdende og sjovt med referencerne til eventyret om Rødhætte. Den lever helt op til niveauet i de andre billedbøger om Valdemar

Andre bøger om samme emne

En smuk udgave af det klassiske eventyr om Rødhætte kan læses i Den lille Rødhætte (Ill. Bernadette, ved Gry Kappel Jensen). I Mæhtte og Uldrik bliver der også leget lidt med genren, og her er det to får som møder en ulv i fåreklæder. I Ulven som røg ud af historien må ulven finde en anden historie at være en del af