Filmvurdering

Forfatter: Christine Christensen

Kort om filmen

"I lyset aner du kun den ene halvdel, i mørket møder du sandheden og først da bliver du hel." Dina må bruge nye mørke kræfter, da krigen truer Højlandet i denne fantasyfilm for alle fra 11 år

Beskrivelse

Efter flugten fra Drakan skjuler Dina og hendes familie sig i Højlandet sammen med Nicodemus. Drakan har invaderet Lavlandet og klanerne vil have at Nicodemus skal kræve sin fødselsret som retmæssig arving og samle hele landet, men Nicodemus tvivler på sine evner og Drakan lægger planer om at slå skammerne ihjel. Samtidig leder en mystisk skikkelse efter Dina; en sortemester med mørke kræfter. Da hendes bror og Nicodemus tages til fange og indespærres på Sagisborg, opsøger Dina sortemesteren, der hjælper hende med at finde en ukendt side af sig selv. Dina for brug for de nye mørke kræfter, for skammerne er det eneste, der står mellem freden og den kommende krig

Vurdering

Visuelt flot og underholdende film, der på flere måder er voldsommere end første del i serien. Der er skruet op for både ondskab og action. Desværre er der samtidigt skruet lidt ned for dybden i fortællingen og personernes indbyrdes relationer

Andre film om samme emne

Det er nødvendigt at have set første del Skammerens datter for at forstå historien. Hvis man er vild med universet, stemningen og den smukke natur er det også oplagt at se Vildheks, der ligeledes er baseret på Lene Kaaberbøls populære forfatterskab