Lektørudtalelse

Forfatter: Henrik Munch Jørgensen

Kort om bogen

Jack vil gerne være en bonderøv. Ikke være som sin far, desperadoen, der nød at dræbe. Bare passe sig selv og dyrke jorden. Men da en flok cowboys ødelægger deres afgrøder og håner Jack, vågner desperadoen i ham. Letlæst fortælling fra det vilde vest for unge læsere mellem 12 og 16 år

Beskrivelse

Historien har lix 23 og fortælles vekslende mellem tre forskellige synsvinkler: bonderøven Jack, kvægbaronens smukke datter, Tessie, som forstår at håndtere våben, og mexicaneren Sarastro, lederen af de mexicanske cowboys. Deres skæbner hvirvles sammen i dette opgør mellem kvægavlere og jordbrugsavlere, kvægbaroner og de mindre betydningsfulde cowboys, smukke kvinder og unge mænd med blikke for smukke kvinder

Vurdering

Det er en spændende bog med masser af fart, action og vilde dueller. En historie fra en fjern fortid, men med et persongalleri, som det er let at identificere sig med og leve sig ind i

Andre bøger om samme emne

Denne bog er den første i en serie på tre bind, hvor de to næste udgivelser er på vej. Målgruppen kan læse mere om cowboys og hævn i Død eller levende!. [Bind] 1. Og Cirklen, skrevet af denne bogs forfatter i samarbejde med Jan Kjær, berører mange af de samme temaer som denne bog