Lektørudtalelse

Forfatter: Lone Krøgh

Kort om bogen

Flot fotograferet og indbydende bog om fredede huse i Danmark og deres ejere. Alle med interesse for dansk arkitektur, kulturhistorie og bygningshistorie vil kunne bruge timer på at bladre i den og på at lade sig opsluge af fotografier og beskrivelser af den ene unikke bygning efter den anden

Beskrivelse

Fotograf Suste Bonnén er atter rejst rundt i hele Danmark, hvor hun har gennemfotograferet 45 fredede huse, og mag.art. Louise Svanholm står for teksten. Der er små og store huse, gårde, herregårde, museer, højskoler og andre karakteristiske og forskelligartede bygninger. Alle er de bevaret og restaureret på forbilledlig vis, og ejerne viser gerne frem og fortæller passioneret om netop deres hus og om det store og bekostelige arbejde, det er at vedligeholde og passe en fredet bygning. Alle husene er plottet ind på et danmarkskort, ligesom Kulturstyrelsens fredningsbeskrivelser af husene er gengivet

Vurdering

Meget flot, inspirerende og stemningsfuld bog, hvor layout, indhold og engagement går op i en højere enhed. Bonnén og Svanholms fascination af steder og huser skinner tydeligt igennem, og læseren fortaber sig uvægerligt i bogen med dens mange flotte steder og bygninger

Andre bøger om samme emne

I 2014 udgav Suste Bonnén De bevarer Danmark - kærlighed til fredede huse om en række andre fredede huse. De to bøger er ensartet opbygget og supplerer hinanden sammen med generelle bøger om bygningsbevaring og om bevaringsværdige huse fra en bestemt periode eller egn