Lektørudtalelse

Forfatter: Johanne Elvers Madsen

Kort om bogen

Rimet billedbog om at lave en rigtig græskarlygte og gøre klar til halloween, med sød fortællende tekst i børnehøjde og charmerende tegninger. Fra 3 år

Beskrivelse

Billedbog på rim. Det er efterår og den lille familie er taget på landet for at købe et græskar fra græskarmarken. Da de kommer hjem skal græskarret vaskes og skæres ud. Nu er græskarlygten klar til halloween, og hele familien klæder sig ud og siger: "Slik eller ballade!" Patricia Toht og den prisvindende illustrator, Jarvis, har tidligere udgivet Et rigtigt juletræ sammen. Jarvis har flere udgivelser bag sig, bl.a. Jeg er hjemme!

Vurdering

En hverdagsnær billedbog med udmærkede rim, der både fungerer som en lille historie og som introduktion til nogle af halloweens traditioner. Illustrationerne er af høj kvalitet og udgør en stor del af bogens charme og appel. Det er collagelignende helsides illustrationer holdt i varme og mørke farver, der leder tankerne hen på efterår og aften, og derfor giver den perfekte halloween-stemning

Andre bøger om samme emne

Andre billedbøger om halloween er Villads fra Valbys uhyggelige halloween af Anne Sofie Hammer og Halloween af Lisbet Slegers