Lektørudtalelse

Forfatter: Henriette Elkjær Smedebøl

Kort om bogen

Rør-og-føl-billedbog om den elskelige Gurli Gris. For 1-3-årige

Beskrivelse

På fem farverige opslag præsenteres vi for ting Gurli elsker: Veninden Frida Får, at klæde sig ud, de gyldne gummistøvler, at være i bad, og bamsen Teddy. Man kan mærke på Fridas bløde uldne hale, Gurlis fevinger, de gyldne gummistøvler, badeanden og bamsen Teddy. Hvert opslag har en kort tekst og masser af hjerter. Bogen har papsider og hårdt omslag. Forsiden har et stort glimmerhjerte, en farverig titel og selvfølgelig Gurli Gris med Teddy i favnen. Der er tidligere udkommet mere end ti billedbøger om Gurli Gris på dansk

Vurdering

En rigtig fin følebog med en flot og farverig forside som både forældre og børn vil tiltrækkes af. Gurli Gris er elsket af mange, og er velkendt fra både Ramasjang og Netflix

Andre bøger om samme emne

Der findes ikke andre rør-og-føl-bøger med Gurli Gris, men der er udkommet flapbøger, eksempelvis Skattejagten. Ligesom filmstjernen Gurli Gris er det kendte legetøj Sophie la Giraffe også blevet stjernen i sin egen bog til de mindste i Sophies store legebog. En anden rør-og-føl-bog som behandler emnet kærlighed er Min rør og føl bog om kærlighed