Lektørudtalelse

Forfatter: Torben Bråe Olesen

Kort om bogen

Billedbog om Robin der skal ud at flyve for første gang. For børn på 2-4 år

Beskrivelse

Robin glæder sig til at skulle flyve for første gang med mor og far, og Robins dragebamse, Ali. De skal pakke og sove en gang inden de kan tage ud i lufthavnen. I lufthavnen er der mange mennesker, travlt og forskellige køer man skal igennem. Der er også sikkerhedstjek før de kan komme ombord på den store flyver. Der er en drage på haleroret bemærker Robin til sin dragebamse, Ali. Mor og far synes at Robin skal sove lidt, men Robin og Ali er ganske vågne, og hans forældre bliver lidt trætte, men så falder Robin alligevel i søvn, og han sover godt da flyet lander. Illustrator har illustreret mange billedbøger, som fx Tabermusen Tim og Den store snikke snakke bog

Vurdering

Det er en velfungerende, sød og enkel bog om emnet, den første flyvetur. Der er cirka to linjers tekst pr side, og de spiller fint sammen med billederne der flot sætter flere forskellige stemninger igennem historien

Andre bøger om samme emne

Der findes også Laura skal ud at flyve for børn fra 3 år og Frederiks første flyvetur for børn fra 4 år